Opholdsstedet Piberhus

Opholdsstedet Piberhus

Omgivelser


Opholdsstedet Piberhus ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Rønnede med 15 km til Næstved

og 30 km til Køge, og vi har busser til begge destinationer kørende lige udenfor døren.

Piberhus består af 4 nyrenoverede ejendomme beliggende i gå-afstand fra hinanden.

 

Moderhuset, hvor de mindste bor (6- 13 år), er en nyistandsat ejendom med 10 hyggelige og

lyse værelser. Vi har to køkken-alrum, en computer/hygge stue, tre toiletter, et bryggers samt vaskerum.
Udenfor har vi en dejlig stor have med terrasse og pool, og i haven har vi også et bålsted,

og der er fodboldmål og plads til mange udendørsaktiviteter.


Store Piberhus er en firelænget gård, hvor vi har et nyistandsat stuehus, som indeholder seks

store værelser, et stort køkken-alrum, samt 2 toiletter. Der er en dejlig have og en hyggelig gårdsplads

i midten.
Her bor de unge, som tidligere har boet på Piberhus, men som nu har behov for at få mere ro i hverdagen,

og støtte til deres ungdomsuddannelse og bo træning. De unge som bor på Store Piberhus er i alderen

14 til 18 år. Her har vi også mulighed for at tilbyde efterværn, til dem som har brug for det.


Lille Piberhus 1 og 2 bor vores børn/unge som har brug for tæt 1:1 kontakt. Lille Piberhus er fordelt i to

separate huse, som ligger på samme matrikel. Husene indeholder begge køkken-alrum, toilet, samt tre

værelser og bryggers. Husene ligger 400 m fra resten af Piberhus, hvilket giver de børn/unge, som bor på

stedet, mulighed for at deltage i fælles aktiviteter med de andre på Piberhus. Lille Piberhus er en mindre

landejendom, hvor vi bl.a. har et lille hønsehold, og det er her, der bliver der kørt cross om onsdagen.

I sommeren 2019 fik vi en løsdrift på stedet med tre miniature heste, som vi skal passe i fællesskab.


Hverdag


Vi har en tydelig, struktureret og planlagt hverdag. Det vil sige, at der for børnene/de unge

er en stor genkendelighed på de forskellige ugedage.


Eksempel på en hverdag


7.00    morgenvækning med efterfølgende bad, morgenmad og ordning af værelser

8.00    kører vi børnene i skole

14.45  henter vi børnene på skolen

15.15  har vi eftermiddagste og samling hvor resten af dagen gennemgås

16-18  er der diverse fritidsaktiviteter.

18.00  spiser vi aftensmad

19.00  laves der lektier, hygges i huset, og nogle har aktiviteter ud af huset m.v

21.00  gør man sig klar til sengetid, børster tænder m.m. (Sengetid er afhængig af alder)

21.30  går man på sit værelse – der er mulighed for læsning og lidt tv inden lyset slukkes og elektronisk udstyr bliver

          indsamlet


Fritid


Fritiden bruges individuelt alt efter, hvilke interesser man har.

Vi har vores egen crossere, og der er forskellige muligheder for at komme på bane og køre.

Vi har egne heste, og der er underviser ansat på Piberhus fast mandag, onsdag og fredag. (Vores heste står på en gård tæt på Piberhus, og der forefindes ridehus og ridebane)

Vi lægger stor vægt på et aktivt udeliv, og vi vægter højt, at alle børn/unge kommer ud af huset og får del i de lokale foreninger. Flere af vores børn/unge synes det er hyggeligt at fiske,

hvilket vi også har mulighed for i weekenderne.


Ferier/ture


Flere af vores børn/unge kommer afsted på skiferie et par gange årligt, eftersom de fleste skoletilbud vi benytter, også tager afsted.
Piberhus tager på skiferie i februar uge 7 eller 8. Derudover tager vi på sommerferie 1-2 uger, og vi er på flere endagsture i løbet af året. Påskeferien bruges ofte på en tur

til badeland.
Vi har også flere 1-dags ture blandt andet til Knuthenborg, Fårup Sommerland og Skagen.


HyggeTraditioner


Opholdsstedet holder fødselsdag for børnene/de unge. De har medbestemmelse i

hvad der skal ske i løbet af dagen og/eller aftenen. I julen bager og julehygger vi naturligvis, med alt hvad der hører til.

 

Vi holder juleaften på opholdsstedet inden juleferien starter, hvor vi spiser traditionel julemad,

danser om juletræer og får julegaver. Hvis der er børn/unge på opholdsstedet selve juleaften,

holder vi også en rigtig juleaften for dem her.

Copyright Piberhus © All Rights Reserved.